Det slidte tandsæt

Tænderne slides igennem hele livet. Hvorfor?

Slid på vores tandsæt kan påvirkes af forskellige faktorer. Der er det aldersrelaterede slid, der følger med den naturlige proces gennem livet og normalt ikke kræver behandling. Derudover er der hurtigere og tidligere slid, der kan kræve intervention og opmærksomhed.

Attrition refererer til slid forårsaget af tænderskæren eller tandpres, og graden af slid afhænger af intensiteten af tænderskæren. Erosion er en form for slid forårsaget af kemisk påvirkning, såsom syreskader, ofte forårsaget af hyppigt indtag af syreholdige drikke eller mavesyre. Dette nedbryder emaljen, det beskyttende lag på tanden, og afslører dentinen, den indre del af tanden.

Abrasion er mekanisk slid forårsaget af f.eks. for hård tandbørstning eller overdreven brug af tandstikker. Slid kan også skyldes uhensigtsmæssig funktion, som forkert tandstilling, der øger slidet på tænderne.

Tænder består af emalje, kroppens hårdeste væv. Slid gennem emaljen tager normalt tid, men når emaljen er gennemslidt, og det blødere tandvæv bliver synligt, accelereres sliddet betydeligt, da tandben ikke er nær så slidstærkt, eller modstandsdygtigt over for syrepåvirkning og baktereier.

Altid høj kvalitet

Tryghed og tid til dig

Hvorfor er tandslid et problem?

Tandslid kan forringe din tyggeevne og bidets stabilitet. I begyndelsen er tandslid sjældent forbundet med gener, da sliddet sker e gradvist over tid, om man oplever derfor sjældent symptomer fra hverken muskler og led, eller tænderne. Med tiden, som sliddet accelererer kan tænder begynder at knække, eller isninger opstår. Bidhøjden blivere lavere, og der kan opstå gruppekontakt mellem flere tænder, hvilket igen kan øge slidt grundet, at der nu kan lægges størrer muskelkraft i bid.

Tænder og muskler er designet til at arbejde meget koordineret, og ved sammenbid sendes en masse information til vores nervesystem, om hvordan vi tygger og hvor hårdt der skal presses. Når tænderne mister deres facon og særkende grundet slid af tyggefladerne, mister hjernen en masse information om hvor meget kraft og præcision der skal lægges i bid. Dette føre til at der lægges mere kraft i bid, samt at der kan opstå dysfunktion af bid.

Senere kan de forkortede tænder, og det lavere bid, give symptomer fra muskler eller kæbeled, smerter og knæklyde, samt ændringer i tandstillingen – i sidste ende med risiko for tab af tænder.

Hvordan behandler man det slidte tandsæt?

Behandling af slid afhænger af graden og årsagen. En simplere behandling kan være små plastfyldninger i kombination med en bidskinne, som man sover med om natten. Der kan være fokus på at få stoppet et forbrug af sure drikke og madvarer, få behandlet et eventuelt problem med mavesyre og instruktion i korrekt brug af tandbørstning/tandstikker, hvis disse bruges for hårdt eller for meget.

Hvis sliddet er udtalt, og der er slidt meget af tænderne, kan en genopbygning af tandsættet blive nødvendigt. Dette er en større behandling og kræver en individuel behandlingsplan. Man ønsker at bevare så meget sund tand som muligt, og derfor er behandling med plast eller en kombination med kroner og plast ofte en god løsning.

Oftes vil der være behov for at kombinere de to behandlinger, da nogle tænder kan være under størrer belastning end andre, og derfor have behov for et mere slidstærkt materiale som porcelænskroner. 

Slutteligt vil der ofte være behov for en bidskinne til brug om natten for at beskytte de behandlede tænder mod slid. 

 

Behandlingsforløb

Typisk vil du blive set til en konsultation for vurdering af, hvor udtalt sliddet er, og hvad der er af muligheder for behandling. Hvis sliddet er begrænset, kan man evt. allerede ved første konsultation lave et overslag på en mulig behandling for at stoppe slid og undgå forværring.

Hvis sliddet er udtalt, kan man kort tale om muligheder for behandling, men dette vil kræve en individuel behandlingsplan, der først kan udfærdiges, når man har lavet en grundig analyse/undersøgelse af tandsættet. Man vil derfor få et overslag på, hvad prisen er for sådan en behandlingsplan.

Først når man har lavet en grundig undersøgelse/analyse, kan der udarbejdes en behandlingsplan og gives et overslag. Ønsker man at påbegynde behandling, vil man modtage et informeret samtykke hvor behandlingen gennemgås, og hvor de forskellige detaljer omkring behandlingen samt pris er beskrevet.

Se hvad vore patienter synes om os

Åbningstider

mandag8:00 — 17:00
tirsdag8:00 — 17:00
onsdag8:00 — 16:00
torsdag8:00 — 17:00
fredag8:00 — 14:30
lørdagLukket
søndagLukket

Find vej

Åbningstider