Intern blegning
Få lysnet misfarvede tænder

Intern blegning
Misfarvningerne opstår, når tandens nerve dør. Når kar-, nerve- og bindevæv nedbrydes, opløses og nedbrydes det farvede stof hæmoglobin (det der giver blodet dets røde farve). Disse opløsningsprodukter vandrer ind i dentinen, som er opbygget af utallige små kanaler. Disse kanaler muliggør at de farvede biprodukter kan trænge dybt ind i tanden og forårsager misfarvningen.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Hvordan foregår intern blegning?
I praksis fjernes den eksisterende plastfyldning, og der lukkes op til rodfyldningen. En lille smule af rodfyldningsmaterialet fjernes, og herefter fyldes den øverste del af tanden (kronen) indvendigt op med et blegemiddel, som skal fjerne misfarvningerne. Herefter lukkes tanden med en midlertidig fyldning. Blegemidlet efterlades inde i tanden i nogle dage, hvorefter det fjernes og tanden får på ny en plastfyldning. Såfremt at tanden stadig har en mørkere tone end nabotænderne efter første blegeperiode, er det muligt, at man bleger yderligere, førend tanden fyldes.
Sølvfyldninger og revner
Der ses hyppigt revnedannelse ved gamle sølvfyldninger. Dette er et tegn på ”træthedsbrud” i emaljen, som følge af at sølvamalgam udvider sig og trækker sig sammen i takt med temperaturændringer med den kolde/varme føde, der indtages. Disse revner starter ofte som værende små, men med tiden vil tanden ubehandlet svækkes yderligere, og revnen vil kunne blive dyb med øget risiko for at tanden knækker.
Behandlingen for disse revner er at skifte den gamle fyldning til en plastfyldning, hvis revnen er lille. Hvis den gamle sølvfyldning og revnen er stor bør tanden forsynes med en krone. I nogle tilfælde kan revnen være så dyb, at den går helt ind til nerven, og i disse tilfælde skal tanden rodbehandles før den forsynes med en krone. Ofte er disse revner eller infraktioner uden symptomer, og opdages ofte af tandlægen. Andre gange opdages det for sent, når tanden allerede er knækket.
Et implantat vil man stort set kunne isætte alle steder i tandrækken, såfremt der er nok knogle til at kunne sætte det op i. Mangler der knogle, vil man i mange tilfælde kunne lave en knogleopbygning, hvorefter man senere vil kunne indsætte et implantat.
Ligeledes vælger tandlægen oftere en implantatløsning, hvis nabotænderne til den mistede tand er intakte. Dette skyldes, at man ved denne behandlingsform ikke involverer nabotænderne, hvilket er tilfældet i en bro-løsning.
Derimod er der hyppigere tendens til at vælge at behandle et tandtab med en bro, såfremt nabotænderne er destruerede og/eller forsynede med store fyldninger. Dette gør man, da nabotænderne her vil nyde gavn af at få en omsluttende kronerestaurering i form af en bro.
Ligeledes vil en broløsning også favoriseres, hvis der ikke er tilstrækkelig med kæbeknogle til at kunne indsætte et implantat, og en eventuel knogleopbygning vil være umulig eller meget vanskelig at udføre.
Se hvad vore patienter synes om os



Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
mandag | 8:00 — 17:00 |
tirsdag | 8:00 — 17:00 |
onsdag | 8:00 — 16:00 |
torsdag | 8:00 — 17:00 |
fredag | 8:00 — 14:30 |
lørdag | Lukket |
søndag | Lukket |