Knogleopbygninger

Lidt om knogleopbyninger

Har du brug for en knogleopbygning?

Det hænder, at der i nogle tilfælde ikke er en tilstrækkelig mængde kæbeknogle, der muliggør indsættelse af et implantat. Når en tand er i funktion, stimuleres kæbeknoglen. Mistes tanden, bliver knoglen ikke i samme grad stimuleret, hvorved kæbekammen med tiden vil reduceres i både højden og bredden. Derfor ses, at jo længere tid patienten har været tandløs, jo mere knogle vil der mangle i den pågældende region.

Altid høj kvalitet

Tryghed og tid til dig

Eksempel på knogleopbyningsforløbet

Ofte vil man være i stand til at kunne lave en knogleopbygning enten med et transplantat med patientens egen knogle eller med kunstig knogle.
Såfremt patientens egen knogle skal bruges, høstes den ofte bagtil i underkæben. Her fjernes en lille blok af stærk knogle, som mølles til mindre stykker. Den møllede eller kunstige knogle placeres nu, hvor man senere ønsker at placere implantatet. I nogle tilfælde vil tandlægen også vælge ikke at mølle knoglen, men i stedet skrue knogleblokken direkte fast på det sted, hvor der ønskes mere knogle.

Efter nogle måneders opheling vil knogleopbygningen være integreret med patientens øvrige knogle og der er nu en sufficient knoglemængde til, at der kan placeres et implantat.

Sinusløft

I kindtandsregionen i overkæben mangler tandlægen ofte knogle, når der skal placeres et implantat. Dette skyldes, at når en tand er mistet, reduceres knoglekammen i højden. Dette er et særligt stort problem i denne region, da knoglekammen afgrænses af bihulerne (sinus), som er luftfyldte tomme hulrum.

Det vil sige, at hvis et implantat skrues op i kæbeknoglen her, vil spidsen af implantatet sidde oppe i bihulen. Det vil sige, at kun den midterste del af implantatet ville sidde i knoglen, og spidsen af implantatet ville rage ud i ”luften” i bihulen.

I disse tilfælde udføres det, der kaldes et sinusløft. Tandlægen laver et lille vindue (hul) i knoglen for at opnå adgang til bihulen. Slimhinden, der dækker bunden af bihulen, løftes forsigtigt op, og under denne kan der nu fyldes op med enten kunstig- eller patientens egen knogle. Dette kaldes et sinusløft. Herved opnås en tilpas mængde knogle (knoglehøjde) til, at der 4-6 måneder senere kan placeres et implantat i denne region. Efter et sinusløft vil spidsen af implantatet ikke sidde i bihulens luftfyldte hulrum, men derimod i den nye knogleopbygning. Derved får implantatet den fornødne styrke, som kræves for at kunne modstå de belastninger, som det vil blive udsat for i den daglige funktion.

 

Et implantat vil man stort set kunne isætte alle steder i tandrækken, såfremt der er nok knogle til at kunne sætte det op i. Mangler der knogle, vil man i mange tilfælde kunne lave en knogleopbygning, hvorefter man senere vil kunne indsætte et implantat.

Ligeledes vælger tandlægen oftere en implantatløsning, hvis nabotænderne til den mistede tand er intakte. Dette skyldes, at man ved denne behandlingsform ikke involverer nabotænderne, hvilket er tilfældet i en bro-løsning.

Derimod er der hyppigere tendens til at vælge at behandle et tandtab med en bro, såfremt nabotænderne er destruerede og/eller forsynede med store fyldninger. Dette gør man, da nabotænderne her vil nyde gavn af at få en omsluttende kronerestaurering i form af en bro.
Ligeledes vil en broløsning også favoriseres, hvis der ikke er tilstrækkelig med kæbeknogle til at kunne indsætte et implantat, og en eventuel knogleopbygning vil være umulig eller meget vanskelig at udføre.

Se hvad vores patienter synes om os

Find vej

Åbningstider