Vi er specialister i tandkroner
Skal du have lavet en tandkrone?
Hvad er en krone?
Tænder deles i almindelighed op i henholdsvis krone og rod, hvoraf navnet ”krone-behandling” stammer fra.
Når en tand behandles med en krone, hentyder det til, at en svækket tand forsynes med omsluttende tandrestaurering, som nærmest fungerer som en stærk hætte, der i sin form ligner en perfekt og naturlig tand. Denne udføres i et meget stærkt og holdbart materiale, og har form og facon som en naturlig tandkrone. En krone har til formål at give den aktuelle tand den fornødne styrke, som er nødvendig for tandens overlevelse.
Kroner laves i et laboratorium af en dentaltekniker og produceres, som tidligere nævnt, i materialer med en udtalt styrke og modstandsdygtighed over for de voldsomme kræfter, som disse restaureringer vil blive udsat for i mundhulen.
Kroner er oftest lavet i et materiale bestående af enten ren metal (guldlegering), ren keramik eller en kombination af disse.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Hvorfor og hvornår skal en tand behandles med en krone:
Ved destruerede tænder
Tænder forsynes med en krone, når de er tilstrækkeligt destruerede eller ødelagte til, at det ikke længere er muligt at opnå den fornødne styrke med en simpel fyldning. Det vil sige, når tandlægen skønner, at der er for lidt tandsubstans tilbage til at kunne bære en fyldning, efter at en gammel fyldning/cariesangrebet er blevet fjernet. Hvis en fyldning er for stor, vil den indenfor ganske kort tid knække og skulle laves om.
Ved store gamle sølvfyldninger
Tænder bør forsynes med en krone, når store gamle sølvfyldninger (amalgam fyldninger) enten skal skiftes på grund af, at de er utilstrækkelige eller at sølvfyldningerne med tiden får tænderne til at knække. Det er naturligvis mest hensigtsmæssigt at lave en krone på tanden inden den knækker, så der er mere resttand at sætte kronen på.
Tidligere havde tandlæger og særligt skoletandplejen ”nemt” til at gribe til tandlægeboret og var ikke bange for at fjerne rigeligt med tand, når de borede ud til sølvfyldninger. Derfor går mange voksne mennesker i dag rundt med mange og meget store sølvfyldninger. Sølvfyldninger har den dårlige egenskab, at de når de opvarmes og nedkøles med mad og drikke, henholdsvis udvider og sammentrækker sig. Dette inducerer tryk og spændinger på tanden, som jo ikke er et fleksibelt materiale. Disse påvirkninger vil efter en årrække til sidst lede til et brud, hvor en del af tanden på det svageste sted knækker og falder af.
Ved rodbehandlede kindtænder
Rodbehandlede kindtænder bør altid forsynes med en krone.
Når en tand er blevet rodbehandlet, efterlades den i en væsentlig mere skrøbelig tilstand end en helt sund og rask tand. Dette skyldes flere årsager. Dels bliver en rodbehandlet tand markant mere porøs end en levende tand, da man med en rodbehandling fjerner tandens blodforsyning, hvorved tanden ”tørrer mere ud”. Rodbehandlede tænder bliver ”glasagtige” og knækker nemmere end raske tænder. Derudover fjernes der ved en rodbehandling en stor del af tanden. Dels det syge og carierede tandvæv, men der fjernes også en del af den raske tandsubstans for at kunne komme ned til det syge nervevæv.
Det vil altså sige, at der er markant mindre tandsubstans tilbage efter en rodbehandling til at kunne modstå de voldsomme tyggekræfter, en tand udsættes for i kindtandsregionen, samtidig med at en rodbehandlet tand er mere skrøbelig.
Dette er årsagen til at rodbehandlede tænder hyppigt knækker – særligt i kindtandsregionen, da det er her, tyggekraften er størst.
Derfor anbefales det altid, at rodbehandlede kindtænder bliver forsynet med en krone, hvorved der opnås en tilstrækkelig styrke til at kunne modstå de belastninger, som kindtænderne bliver udsat for.
Er der for lidt resttandsubstans tilbage efter en rodbehandling til at forankre den plastfyldning (plastisk opbygning), som kronen skal sidde på, må der bores en stift ned i én eller flere af rodkanalerne. Denne stift har til formål at give tilstrækkelig retention (forankring) til den plastfyldning, som kronen skal sidde på.
Tænder med dybe revner
Tænder med dybe revner (enten efter gammel sølvfyldning eller et slag), hvor revnen (infraktionen) skønnes ikke at kunne repareres med en plastfyldning. Her vil en krone-behandling i nogle situationer være den rette løsning, men dette er en vurdering som en tandlæge vil foretage.
Hvorfor er en krone så dyr?
At få lavet en krone på en tand er en kostbar behandling, og mange forstår ikke, hvorfor det skal være så dyrt. Man skal være opmærksom på, at dette er en behandlingsform, som består af mange delprocesser og involverer mange mennesker. Som patient ser man kun en lille del af, hvad der sker.
En krone er lavet af nogle meget kostbare materialer i en meget tidskrævende proces såvel for tandlægen som for tandteknikerens team af folk. I de fleste kronetyper er den væsentligste bestanddel ofte guld. Regner man på det, har man vist, at en krone er en dyr behandling på kort sigt, idet man skal betale et stort beløb her og nu. Men man har regnet ud, at på lang sigt er det den billigste behandling, idet en risikotand nu er beskyttet og er mindre sårbar over for caries eller hul i tænderne. Risikoen for, at en kronebehandlet tand knækker er således meget lille.
Hvordan laver man en krone?
At få lavet en krone er en smertefri behandling. Der bliver lagt en bedøvelse med en lille fin og tynd nål, som sikrer, at man ikke mærker noget under hele proceduren.
Hos tandlægen (ca. 1 time):
- Inden behandlingen påbegyndes, tages der et røntgenbillede af tandens rodspids for at sikre sig, at der ikke er infektion omkring tandens rod, og at der ikke er andre årsager til, at man ikke kan udføre behandlingen. Herefter lægges der en bedøvelse, så man kan blive behandlet smertefrit.
- Når bedøvelsen er lagt, tages der et aftryk af tanden, inden den beslibes, så man har en form af en ”intakt” tand. Aftryksmaterialet ligger i en ske lavet i metal formet som en tandbue. Aftryksmaterialet er blødt og hærder efter ganske kort tid.
- Tanden slibes til i højden og omkring tanden, så der fås en stub af de rette ønskede dimensioner, som favoriserer langtidsholdbarhed af kronen.
Når tanden er færdigslebet, skal slibegrænsen fritlægges. Det vil sige, at afgrænsningen, hvor tanden er slebet til mod tandkødet, skal være synlig, så der ikke er nogen tvivl for teknikeren om, hvor præcist denne grænse går til. Dette er afgørende for, at der fås en krone, der går lige til slibegrænsen, hvorved kronen er meget mere modstandsdygtig over for huller/caries og andre eftergener. Grænsen fritlægges ved, at der stoppes 2 tynde tråde ned i tandkødslommen omkring tanden under tandkødsranden. Den første tråd er lidt tyndere end den næste.
Trådene fjernes efter få minutter, hvor de har skubbet tandkødet ganske lidt til side fra tanden, hvorved slibegrænsen er meget tydelig.
Herefter sprøjtes der aftryksmateriale ned langs slibegrænsen og en ske fyldt med aftryksmateriale sættes ind i munden i den aktuelle kæbe. Det tager ca. 5 minutter, førend det hærder. Herefter tages aftrykket ud, og det kontrolleres, at kvaliteten af aftrykket er god.
Der tages et aftryk i et hurtigt hærdende materiale af den modsatte kæbe, for at tandteknikeren kan se, hvordan patientens sammenbid er, for at den endelige krone har den korrekte dimension i munden og ikke er for høj etc. - Efterfølgende skal tandlægen lave en midlertidig krone (et provisorium), som skal fungere som en provisorisk tand, indtil den endelige krone kommer tilbage fra tandteknikeren, hvilket godt kan tage op til 14 dage. Den midlertidige tand sikrer også, at tanden ikke flytter sig i ventetiden på den nye krone. Der sprøjtes flydende plastik ned i det første aftryk, der blev taget, før der blev slebet på tanden, og dette sættes nu på plads i munden. Den flydende plastik hærder inden for ca. 1 minut, og aftrykket kan nu fjernes, og den midlertidige krone i plastik er nu helt hård. Denne pudses og tilpasses og cementeres nu med noget midlertidigt cement, som gør den midlertidige krone nem at fjerne igen.
- Efter besøg hos tandlæge kan der omkring tanden være lidt ømhed, som forsvinder få dage efter.
- Tandlægen sender nu med bud aftrykket til teknikeren på dentallaboratoriet, som skal lave selve kronen.
Hos tandteknikeren (1-2 uger):
Her udstøbes aftrykkene fra tandlægen til gips-modeller. Når modellen med den præparerede tand er støbt ud i gips, skal kronens afgrænsning (slibe-grænsen) fritlægges, hvorfor der med en lille fin kniv fjernes gips på modellen, så kronens afgrænsning er helt entydig.
Ved en metal/keramik-krone eller en MK-krone støbes en metalhætte i en højædel guldlegering.
Efter guld-inderhætten er klar og finpudset, skal en keramikkunstner bemale metalhætten med porcelæn, så det ligner en naturlig tand, hvorefter porcelænet brændes. Porcelænspålæggelsen og brændingen udføres over mange omgange og er et meget vanskeligt og tidskrævende arbejde. Denne proces kræver mange års erfaring og højteknologisk udstyr for at kunne opnå et kosmetisk ideelt resultat, som også har den nødvendige præcision. Dette er altafgørende for, om en tand kommer til at se levende ud. Alle kender udseendet af en helt død krone, som intet spil har i sig, og ingen er i tvivl om, at det er en kunstig tand. Inden kronen er færdig hos tandteknikeren, skal en specialist tilpasse kronen til patientens bid, så den ikke er for bred eller for høj men passer nøjagtigt til nabotænderne og patientens tandsæt. Som en sidste ting inden kronen kan afsendes til tandlægen, skal den ind i en keramikovn og blankbrændes, så den er helt glat og fin.
Hos tandlægen (ca. 30 minutter):
Når kronen er blevet leveret hos tandlægen fra tandteknikeren, skal kronen først prøves på patienten, hvor tandlægen kontrollerer at kronen passer i formen, kanttilslutningen og i biddet, og at samtlige anvisninger er blevet efterlevet. Er tandlægen tilfreds, skal kronen fæstnes til tandstubben med en særlig stærk cement. Efter cementering af kronen fjerner tandlægen et eventuelt cementoverskud, og kronen tilpasses nu en sidste gang, for at det funktionsmæssigt er helt ideel. Herefter kan kronen bruges fuldstændig som var det patientens egen tand.
Hvor lang tid holder en krone
En krones levetid afhænger af mange forskellige faktorer, såsom mundhygiejne derunder brug af tandtråd, bidkraft, tænderskæren (bruxisme), kronetype, hvor kronen er produceret, materialevalg, materialetykkelse etc. Generelt kan man sige, at de færreste kroner holder kortere end 10-15 år, og heldigvis holder mange meget længere. Men hvis omstændighederne er dårlige, og flere af ovenstående uheldige faktorer er i spil, kan en krone godt holde kortere. Der er en garanti på al fast protetik udført på tandlægeklinikken på minimum 2 år, med mindre andet er aftalt med tandlægen.
Forskellige typer af kroner
Der findes mange forskellige typer af kroner. Her nævnes de, som udføres på tandklinikken:
MK-kroner
Denne kronetype er lavet af en inderkappe bestående af en højædel guldlegering, hvor der er påbrændt porcelæn udenpå. Denne kronetype er meget holdbar, og har været brugt igennem mange år. Der kan opnås en meget fin kanttilslutning med denne type krone. Æstetisk og kosmetisk kan man ligeledes opnå et fint resultat. Dog i fronten (fra hjørnetand til hjørnetand) vælges oftere og oftere en fuldkeramisk Procerakrone.
Fuldkeramisk kroner
Denne kronetype har som MK-kroner også en inderhætte, denne består dog ikke af metal som MK-kronen men derimod af et meget stærkt og holdbart keramisk materiale kaldet Zirconia. Dette har den unikke fordel, at inderhætten er hvid, og dermed er der ikke et sort/mørkt materiale under porcelænet, som kan give et mørkt gennemskin igennem porcelænet eller et ”dødt” udseende. Fuldkeramiske kroner eller Procera kroner har et meget mere levende udseende. Denne type af højæstetiske og kosmetiske kroner er ved at vinde stort indpas i Danmark, men er en nyere type af kroner, hvorfor der endnu ikke er så mange tandlæger, der laver disse endnu.
Guldkroner (finér-kroner)
Guldkronen er den ældste form for tandkroner, som tandlæger har benyttet sig af i hundredvis af år. Denne krone type udmærker sig ved at være ”blød” og rar at bide på. Den har en god kanttilslutning og kræver kun, at tanden beslibes ganske lidt, idet materialet er så stærkt, at det kun kræver ganske lidt plads, helt ned til 0,5 mm. Ulempen ved en guldkrone er dog, at den ikke er hvid eller tandfarvet, hvorfor flere og flere fravælger denne kronetype. Mange især unge vil kun have tandfarvede kroner i munden.
Billige kroner/billige MK-kroner
Flere og flere patienter efterspørger kroner til en billigere pris, hvorfor mange tandlæger, forsøger at finde mulige løsninger på at kunne reducere de høje produktionsomkostninger, for netop at kunne levere billige kroner og broer til patienterne.
Det er dog vigtigt, at man som patient og i denne sammenhæng forbruger skal være kritisk og klar over, at når prisen på en MK-krone er væsentlig billigere end normalt, så er det heller ikke det samme produkt i samme høje kvalitet, man får leveret, som havde det været til en højere pris. Dette er der desværre mange tandlæger der “glemmer” at oplyse. Hvis tandlægerne sælger meget billige kroner, er det enten fordi kronerne ikke indeholder højædle metaller (guld), som de danske kroner – altså såkaldte lavædle kroner eller fordi kronerne kommer fra lande som Kina eller Bulgarien.
Et stigende antal danske tandlæger vælger at sende deres aftryk og teknik til kroner og broer til udenlandske dentallaboratorier oftest beliggende i Østeuropæiske lande eller Fjernøsten, hvor arbejdskraften er billigere. Desværre er kvaliteten af det arbejde, der returneres heller ikke helt på niveau med de dygtigste skandinaviske tandteknikere. Der mistes tit en del af kommunikationen, da en anselig del af disse udenlandske teknikere ikke taler særlig godt engelsk. Ligeledes tager det længere tid, førend kronerne er klar grundet de store afstande.
Det samme gælder det kosmetiske resultat, hvilket ligger en del under de bedste skandinaviske tandteknikere, som vi på klinikken generelt benytter os af. Der er ikke på samme måde tradition for en perfekt æstetik og kosmetik i disse lande, som her i Danmark.
Se hvad vore patienter synes om os
Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
| mandag | 8:00 — 17:00 |
| tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| onsdag | 8:00 — 16:00 |
| torsdag | 8:00 — 17:00 |
| fredag | 8:00 — 14:30 |
| lørdag | Lukket |
| søndag | Lukket |
