ForsideParodontitis
Har du problemer med dit tandkød?
Parodontitis
Paradentose opstår hvor tandkødet igennem en længere periode har været udsat for bakterier. Det starter med en tandkødsbetændelse, hvor man vil opleve at tandkødet er rødt, ømt og blødende. Hos mange mennesker opstår der paradentose på en eller flere tænder, og det er derfor vigtigt at få tænderne efterset med jævne mellemrum, af en tandlæge eller tandplejer, så vi sammen kan behandle sygdommen før den udvikler sig til tandtab. Der er forskellige behandlinger alt efter, hvor alvorlig tilstanden er.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan selv gøre rigtig meget for at minimere risikoen for at få paradentose. Det handler især om at forbedre sin mundhygiejne. For at lære mere om dette kan man læse om forskellige værktøjer til netop dette her.
Har du problemer med dit tandkød? Kontakt os så vi kan hjælpe dig til en bedre mundhygiejne.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Hvad er parodontose?
Paradentose er en folkesygdom og kaldes også: De løse tænders sygdom. Paradentose (parodontose) er en bakterierelateret sygdom, hvor knoglen som tænderne er forankret i, langsomt nedbrydes. Ubehandlet paradentose før ofte til tab af tænder og mistet tyggeevne.
Sygdommen er kun meget sjældent forbundet med smerter og rammer oftest voksne mennesker, ældre end 30 år. Rygning er den største enkeltstående risikofaktor, for udvikling af paradentose. Medicin og immunrelaterede sygdomme kan ligeledes gøre at sygdommen udvikler hurtigt.
For at lette forståelsen af sygdommen paradentose er det nødvendigt først at beskrive den raske tand:
En sund tand består af en krone og en rod. Tandroden er fæstnet i knoglen, og dermed kæben via et utal af små fine fibre (parodontale fibre), som sørger for, at tænderne ikke er i direkte kontakt med kæbeknoglen. Det vil altså sige, at tænderne ikke, som mange tror, hviler direkte på knoglen, men derimod hænger i et netværk af fine tråde, som kaldes parodontal-membranen.
Ved paradentose ses en nedbrydning af tændernes knoglevæv, således at knoglen langsomt forsvinder og tanden mister dermed sit fæste. Når knogledestruktionen har nået et kritisk lavt niveau, med for lidt knogle til at kunne modstå de daglige belastninger, mister patienten sin tand.
Aggressiv paradentose
Der findes en mere aggressiv form for paradentose, som ofte har en tidlig debut, og angriber mere lokalt snarere end generelt, i hele tandsættet. Dennes type for paradentose kaldes “hurtigt udviklende paradentose” eller “ungdomsparadentose”/”juvenil paradontose”. Lider man af denne form, er udviklingen af sygdomsforløbet mere aggressiv og hurtigt fremadskridende.
Sammenhæng mellem sygdomme i hjertet, sukkersyge og paradentose
Der er nu fundet en direkte sammenhæng mellem ubehandlet paradentose og hjerte-/karsygdomme. Det er lykkedes forskere at påvise paradentosebakterier fra mundhulen i åreforkalkninger i hjertets kranspulsåre. Disse åreforkalkninger mindsker tilførslen af blod og ilt til hjertet, som i sidste instans kan være livstruende.
Videnskabelige studier har ligeledes vist, at diabetikeres behov for insulin mindskes, såfremt deres paradentose er velbehandlet.
Disse nye videnskabelige gennembrud tyder på, at man i mange år har negligeret den reelle sundhedsrisiko ved at have paradentose, og dermed vigtigheden af behandling af sygdommen.
Hvem rammes af paradentose?
Forskning peger på, at man kan have en arvelig disposition for paradentose. Det vil sige, at hvis én eller begge forældre har mistet tænder grundet denne sygdom, er der forhøjet risiko for, at man selv udvikler paradentose.
Rygere er særligt udsatte for at udvikle paradentose, og respondere også mindre godt på behandling, da rygning nedsættter bindevævets heling efter behandling. Der er ofte sammenhæng mellem stor knogledestruktion grundet paradentose og et stort tobaksforbrug.
Ligeledes har diabetikere (sukkersyge) og visse etniske folkeslag en forøget risiko for at udvikle paradentose.
Ovenstående skal forstås som, at medlemmer af højrisikogruppen har en lavere tolerance/modstandsdygtighed overfor de sygdomsfremkaldende bakterier, som forårsager paradentose. Derfor skal disse grupper være særlig opmærksomme på sygdommen. Her kan tidlig indgriben af tandplejeren med instruktion i optimal mundhygiejne virke forbyggende, så sygdommen aldrig kommer til udtryk.
Ligeledes kan folk, der IKKE er disponeret for sygdommen, udvikle paradentose, såfremt de rette omstændigheder er hertil.
Hvordan og hvorfor opstår paradentose?
Paradentose opstår efter, at tandkødsranden har været dækket af en bakteriebelægning (plak) i en længere periode. Når bakterierne ikke bliver fjernet dagligt, og sidder uforstyrret i en tid, ”modnes” denne belægning, hvorved den bliver mere sygdomsfremkaldende. Der går kun få dage før tandkødet reagere på belægningerne, med rødme og ømhed.
Forløbet starter med en infektion i tandkødet, som omgiver tanden, men i dette stadie er der endnu ikke mistet knogle. Dette kaldes tandkødsbetændelse eller gingivitis. Tandkødet hæver op og bliver højrødt langs tandkødsranden. Tandkødet er i denne fase ømt, og bløder let ved tandbørstning eller brug af tandstikker. Der ses løsere tilhæftning af tandkødet til tænderne, hvilket letter adgangen for bakteriernes invasion under tandkødsranden. Dette er ofte ledsaget af dårlig ånde og/eller smag i munden grundet bakterierne de affaldsprodukter som produceres. Bakteriernes affaldsprodukter genere i sig selv tandkødet, og øger inflammationen.
Årsagen til at tandkødet har let til blødning er, at patienten ikke selv effektivt fjerner de bakterier, der potentielt kan være ødelæggende for tandsættet. Kroppens immunforsvar reagere på bakteriernes affaldsprodukter, og sender en hær af hvide blodlegemer afsted for at bekæmpe infektionen.
For at blodlegemerne kan nå frem til det det inficerede område, danner kroppen et utal af fine blodkar, så de hvide blodlegemer kan komme i helt tæt på bakterierne og efterfølgende fjerne dem. Når blodkarrene ligger lige under slimhindens overflade, bløder tandkødet ved meget let. Derfor er blødning fra tandkødet en god indikator for, at tandkødet er under et bakterielt angreb, og at bakterierne ikke fjernes effektivt nok.
Efter en periode med ubehandlet tandkødsbetændelse (gingivitis) udvikler dette sig ofte til sygdommen paradentose. Bakterierne vil fortsat blive mere patogene (ondartede) og begynder nu at bevæge sig under tandkødsranden ned i tandkødslommerne. Netop her sker der en ophobning af anarobe bakterier (bakterier der trives i et iltfattigt miljø) og deres vævsnedbrydelige biprodukter. Disse er i stand til at forårsage destruktion af blødvæv såvel som knoglevævet. Kæbeknoglen, der fæstner tanden, reagerer på den bakterielle trussel ved at trække sig tilbage for at undgå infektion/betændelse, hvorved tandkødslommerne med tiden bliver dybere. Derfor måler tandlægen tandkødslommerne for at se, hvor slemt angrebet patienten er af paradentosen. Jo dybere en tandkødslomme er, jo længere er paradentosens sygdomsforløb fremskreden. En sund tandkødslomme bør ikke være mere end maksimalt 3 mm.
Som tandkødslommerne langsomt men stadigt bliver mere fordybede, opstår der en “ond cirkel”, hvor renhold efterhånden umuliggøres, da tandbørstens hår maksimalt når 1 mm under tandkødsranden. Dertil kommer, at når bakterier kommer i kontakt med visse elementer i spyttet og tandkødslommevæsken, forkalkes (mineraliseres) dele af bakteriebelægningerne, hvorved der dannes tandsten. Dette fænomen opstår såvel over som under tandkødet. Tandsten minder på mange måder om kalk. Det er ru og hårdt, og gør at nye bakterier hæfter godt på ny, hvilket naturligvis forværrer situationen yderligere.
Symptomerne på paradentose er ofte udelukkende dårlig smag i munden, og blødning. Der kan i svære tilfælde komme pus fra tandkødslommerne. Tænderne løsner sig og har tendens til at vandre, og dermed ændres tandstillingen. I takt med at knoglen forsvinder, trækker tandkødet sig længere og længere tilbage, hvormed tandhalse og rødder blottes. Når tandhalsene blottes, kan der opstå isninger i forbindelse med at spise eller drikke koldt og varmt.
Slutningen af sygdomsforløbet med paradentose er, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk, således at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne i kæbeknoglen, hvorved de mistes.
Hvordan behandles paradentose?
Første skridt er den ikke-kirurgiske paradentosebehandling
Da paradentose er en sygdom forårsaget af bakterier, vil den første skridt i behandling, være grundig tandrensning og instruktion i optimalt renhold af tænderne. Herved mindskes den bakterielle disponering, som tænderne og tændernes støttevæv (knoglen og tandkødet) er udsat for.
Hvis den paradentoseramte patient er ryger, anbefales rygestop da rygning forværrer paradentose, og nedsætter heling markant.
Efter instruktion i gode mundhygiejne-vaner vil der blive foretaget en grundig tandrensning både over og under tandkødsranden om nødvendigt under lokalbedøvelse for at kunne få renset ordentligt op. Målet er at fjerne tandsten og afglatte tandrodsoverfladen for at skabe de optimale betingelser for heling efterfølgende. Tandsten er med til at gøre det lettere for bakterierne at kolonisere tænderne og tandkødslommerne. Når tandstenen fjernes, forstyrres samtidig den sygdomsfremkaldende mikroflora, og bakterierne får dårligere vilkår for at skabe inflammation. Denne type grundige tandrensninger kaldes “paradentosebehandling”. Denne behandling gentages hver 3-4. måned, for at opnå heling.
Er der først opstået behov for parodontosebehandling, har man normalt en lang behandlingstid foran sig. Det er vigtigt at holde fast og følge om på de enkelte behandlinger, samt vedholdende at forbedre sin mundhygiejne, for at opnå blivende resultater.
Efter behandlingen
Efter paradentosebehandling kan tænder og gummer være både ekstra følsomme og ømme i nogle dage efter. Infektionen er nu reduceret som resultat af paradentosebehandlingen, og bindevævet strammes op dag for dag, ved fortsat grundigt dagligt renhold med tandbørste og mellemrumsbørster.
Ved et succesfuldt behandlingsresultat ses, at tandkødet igen bliver mere fast, og få sin lyserøde farve tilbage. Derudover vil tandkødslommerne blive mindre, fordi tandkødet ikke længere er hævet og irriteret. I denne proces kan man måske se mere af tændernes rødder, da disse vil blottes i takt med at tandkødet trækker sammen fordi det heler og bliver sundt. Dette er et sundhedstegn, og mange må acceptere at tandkødet ikke længere dækker mellemrummene mellem tænderne i samme udstrækning som tidligere.
Ved succesfuld paradentosebehandling stabiliseres knogleniveauet, så der ikke mistes yderligere knogle og dermed ikke sker en forværring af fæstetabet. Ved en helet (helbredt) paradentose sker der kun i ringe grad en genopbygning af knoglen, hvorfor man i store træk må berede sig på, at den knogle, der er mistet, aldrig kommer tilbage, med mindre tandlægen igennem kirurgisk behandling, genopbygge den.
Føler man sig meget generet af det kosmetiske resultat efter en helet paradentose, hvor knogleniveauet har stabiliseret sig, er der dog mulighed for behandling.
Er man meget ked af det kosmetiske udseende med mørke mellemrum imellem tænderne, er der i nogle tilfælde mulighed for at kunne behandle tænderne i fronten med tandfacader. Det er en behandling, hvor man med porcelænsfacader forsøger at minimere de mørke luftrum imellem tænderne, hvor tandkødet engang har været. Herved opnås en bedre æstetik og et kosmetisk udseende af tænderne.
Såfremt paradentosetænderne har flyttet sig, og er vandret væk fra deres normale tandstilling eller eventuelt er roteret/drejet, er der mulighed for tandregulering (ortodonti). Dette kan ofte reguleres med gennemsigtige aftagelige skinner som fx Invisalign o.lig Disse skinner er næsten helt usynlige, når de er i munden.
Som paradentose-patient skal man være opmærksom på, at slækker man på de gode mundhygiejne-vaner og de hyppige paradentosebehandlinger/grundige tandrensninger, kan paradentosen nemt få overtaget igen. Man skal være klar over, at man resten af livet skal have øget fokus på sine tænder. I det øjeblik, man slækker på egne krav eller dropper behandlingen, kan sygdommen starte igen med fornyet kraft.
Hvordan undgår man paradentose?
Den bedste måde at undgå paradentose på er forebyggelse. Dette gør man med fokus på optimal mundhygiejne med korrekt tandbørsteteknik samt brug af tandtråd eller interdentalbørster. Derudover er det vigtigt, at man undgår at få en rygning.
Hvis man har mistet tænder
Det kan forringe ens livskvalitet når man mangler tænder eller, de tænder, man har, er meget løse. Hvis man er tæt på, eller måske allerede har mistet tænder på grund af paradentose, vil der ofte være mulighed for, at man kan erstatte de manglende eller løse tænder med enten implantater, en bro, eller en aftagelig protese.
Hvis den almindelige paradentosebehandling ikke virker?
Såfremt den almindelige paradentosebehandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, og alle muligheder her er udtømte, kan der foretages et kirurgisk indgreb, som fjerner det tandkød som gør at tandkødslommen er for dyb. Det er en effektiv behandling, og en god løsning når anden behandling ikke har givet resultater. Før en evt. paradentoseoperation skal der være opnået optimal vaner omkring mundhygiejne, da resultatet ellers ikke vil tilfredsstillende.
Se hvad vore patienter synes om os
Åbningstider
| mandag | 8:00 — 17:00 |
| tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| onsdag | 8:00 — 16:00 |
| torsdag | 8:00 — 17:00 |
| fredag | 8:00 — 14:30 |
| lørdag | Lukket |
| søndag | Lukket |
Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
| mandag | 8:00 — 17:00 |
| tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| onsdag | 8:00 — 16:00 |
| torsdag | 8:00 — 17:00 |
| fredag | 8:00 — 14:30 |
| lørdag | Lukket |
| søndag | Lukket |
