At skære tænder
Bruksisme
Hvad er bruksisme?
Når man skærer tænder, er det en uvane, der ofte involverer både tandpres og dét at skære tænder. Dette kaldes af tandlæger for bruxisme. Det er meget almindeligt at skære tænder, ca. 50% af alle voksne mennesker skærer tænder i en periode af deres liv, og ca. 15% af alle børn tilegner sig denne uvane.
Skærer du også tænder? Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Hvordan opstår bruksisme?
Man er stadig i tvivl om præcis, hvorfor bruxisme opstår, men man mener, at det kan være relateret til et søvnproblem, da man ved, at man skære tænder i visse faser af ens søvn. Man mener også, at der kan være tale om en ”uoverensstemmelse” mellem, hvor tænderne rent fysisk bider sammen (okkluderer), og hvor tyggemusklerne mener, at biddet bør være. Dette, mener man, forårsager disse cykliske bevægelser, hvor tænderne med et meget stort tryk bevæges fra det normale sammenbid til en yderposition og tilbage igen. Grundet det store tryk laver det nogle karakteristiske ubehagelige lyde. Bruxisme kan dog også forekomme om dagen, men det er mere sjældent. En ubehandlet bruxisme, der har stået på længe, kan føre til omfattende skader på tandsættet. I værste tilfælde kan tænderne være slidt helt ned til tandhalsene, og i disse sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med en stor og omkostningsfuld rekonstruktion.
Tit er man ikke selv klar over, at man skærer tænder, men hører det fra sin sengepartner, der klager over mislydende eller fra sin tandlæge, der påpeger sliddet på tandsættet.
Hvornår skærer man tænder?
De færreste mennesker ved, at tænderne ikke bør røre hinanden udover, når man spiser. Ikke desto mindre sker det dog ofte, når man sover. Selv en lille kontakt mellem tænderne, når man sover, kan over tid skade tænder og tandlægearbejdet, der er blevet udført (eksempelvis implantater, kroner, broer, porcelænsfacader, plastfyldninger etc.). Udover skader på tænderne kan bruxisme forårsage stærke spændingshovedpiner og kæbesmerter, som ofte opstår som følge af trætte og spændte tyggemuskler, der arbejder i den periode, hvor de burde restituere.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen består oftest i at forsøge at standse sliddet, så tænderne og de udførte behandlinger på tænderne beskyttes. Dette gøres relativt simpelt ved at lave en bidskinne udført i hård akryl, som man skal bruge om natten. Denne type af bideskinne kaldes en ”refleksfrigørende bideskinne”, hvilket betyder, at man ophæver det normale sammenbid, så tænderne, på den glatte akryl overflade, frit kan bevæge sig hen, hvor musklerne ønsker, at kæben skal være. På denne måde kan tyggemusklerne slappe mere af, og tænderne slides ikke i samme grad, og de øvrige symptomer lindres.
Hvordan foregår en rodbehandling
Der tages et røntgenbillede af tanden for at kunne stille en diagnose på tanden. Når det er bestemt, at tanden skal rodbehandles, kan behandlingen påbegynde
Her gennemgår vi rodbehandlingen trin for trin:
- Som det første lægges en bedøvelse, som skal sikre, at rodbehandlingen forløber 100 % smertefrit. Bedøvelsen lægges langsomt og med en meget fin og tynd nål for at minimere eventuelt ubehag.
- Når bedøvelsen har slået an, fjernes hullet, eller det som tandlægen kalder cariesangrebet, med et tandlægebor. Efter alt det carierede og syge tandvæv er fjernet, lukkes der op til tandens nerve, så der tydeligt er adgang til tandens rodkanaler.
- Når oplukningen er afsluttet, sættes der en ”gummi-dug” kaldet kofferdam på tanden. Dette har til formål at isolere tanden fra resten af mundhulen, hvorved risikoen for forurening med spyt, bakterier med videre minimeres og prognosen for en succesfuld rodbehandling forøges markant.
- Der sættes nu nogle tynde metalfile ned i den bedøvede tand og der tages nu på ny et røntgenbillede. Dette er for at kunne bestemme tandrøddernes længde og hermed også hvor dybt, der skal udrenses til.
- Herefter kan selve rodbehandlingen begynde, nu hvor røddernes længde er fastlagt, og kofferdam er påsat. Der sættes nu roterende file ned i tandens forskellige rodkanaler. Når filene skiftes, øges deres diameter for hver gang. Disse file har til opgave at øge rodkanalernes diameter, så desinfektion lettes, og samtidig raspes der materiale af rodkanalernes indre vægge, hvorved det syge væv fjernes. Mellem hvert filskift skylles der med klorholdig desinfektionsvæske (Natriumhypochlorit). Når udrensningen med filene er færdig, skylles der med en syreholdig væske (EDTA-C), som har til formål at fjerne et ”smøre-lag”, der dannes under udrensningen i rodkanalerne. Der skylles nu en sidste gang med den klorholdige væske samt klorhexidin.
- Herefter tørlægges rodkanalerne med små sterile papirpinde, som passer til kanalernes diameter.
- Når rodkanalerne er tørlagte, befugtes rodkanalernes vægge med en cement som skal binde tand og det specielle rodfyldningsmateriale. Denne cement indeholder antibakterielle elementer i sig.
- Herefter isættes afmålte rodfyldningspinde (gutteperka) bestående af en harpikslignende substans, som kan forme sig efter rodkanalerne og danne en mekanisk barriere mod bakterier.
- Der tages et røntgenbillede for at kontrollere kvaliteten af rodfyldningen. OBS: Det er dog ikke altid at en rodbehandling kan færdiggøres på én seance. Nogle gange er det nødvendigt for patienten at skulle gå i en eller flere uger med et antibakterielt indlæg inde i tanden for at slå infektionen ned. Herefter kan tanden rodfyldes.
- Nu er tanden rodbehandlet. Herefter skal den rodbehandlede tand fyldes op med en plast fyldning/plombe, for at erstatte den fjernede og manglende tandsubstans. Er der så lidt tand tilbage, at en fyldning ikke vil kunne ”hænge fast” er det nødvendigt at bore en stift ned i én eller flere af rodkanalerne, hvorved plastfyldningen vil kunne forankres. Efter en kortere eller længere observationsperiode bør kindtænder forsynes med en krone.
Hvordan og hvorfor opstår paradentose?
Paradentose opstår efter, at tandkødsranden har været dækket af en bakteriebelægning (plak) i en længere periode. Når bakterieplakken ikke er blevet børstet væk, og har ligget uforstyrret hen i en tid, ”modnes” denne, hvorved den bliver mere skadelig. Efter kun en kortere periode begynder tandkødet at reagere på den bakterielle trussel.
Forløbet starter med en infektion i tandkødet, som omgiver tanden, men i dette stadie er der endnu ikke mistet knogle, dette kaldes tandkødsbetændelse eller gingivitis. Tandkødet hæver op og bliver højrødt langs tandkødsranden. Tandkødet er i denne fase ømt og med stor blødningstendens. Der ses løsere tilhæftning af tandkødet til tænderne, hvilket letter adgangen for bakteriernes invasion under tandkødsranden. Dette er ofte ledsaget af dårlig ånde og/eller smag i munden grundet bakterierne og deres affaldsprodukter.
Årsagen til at tandkødet har let til blødning er, at patienten ikke selv effektivt fjerner de bakterier, der potentielt kan være ødelæggende for tandsættet. Kroppens eneste forsvarsmekanisme er, at de hvide blodlegemer kommer til den aktuelle region og fjerner en del af bakterierne for at minimere bakteriernes skadelige effekt.
For at blodlegemerne kan nå den pågældende region, bliver kroppen nødt til at danne et utal af fine blodkar, der ligger helt overfladisk, for at de hvide blodlegemer kan komme i nær relation til bakterierne og efterfølgende fjerne dem. Når blodkarrene ligger lige under slimhindens overflade, vil der ses en blødning ved selv mindste påvirkning. Derfor kan man bruge det, at tandkødet har øget blødningstendens diagnostisk som en indikator eller et tegn på, at tandkødet er under et bakterielt angreb, og at bakterierne ikke fjernes effektivt nok.
Se hvad vore patienter synes om os
Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
| mandag | 8:00 — 17:00 |
| tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| onsdag | 8:00 — 16:00 |
| torsdag | 8:00 — 17:00 |
| fredag | 8:00 — 14:30 |
| lørdag | Lukket |
| søndag | Lukket |
