Tandbro
Skal du have lavet en tandbro?
Har du mistet en tand?
Mistes en eller flere tænder ønsker langt de fleste patienter at få erstattet tandtabet. Hvis der er funktionsdygtige tænder både foran og bag ved den mistede tand, er der mulighed for, at tandtabet kan erstattes med en bro. En bro består af to enkeltkroner, som hver især fungerer som bropille på hver sin side af den mistede tand. På disse kroner loddes en ”tand” fast, som så svæver over og udfylder mellemrummet.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Både kronerne og den svævende tand (broen) er alle udformet, så de fuldstændig ligner naturlige tænder. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på naturlig tandsubstans, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer bliver normalt lavet for, at du kan få et pænere udseende eller for, at du kan få flere tænder at tygge med. Hvis de tænder, der skal bære broen, er næsten fejlfrie, dvs. med ingen eller få fyldninger, vælger tandlægen ofte at erstatte tandtabet med et implantat.
En bro behøver ikke kun at kunne sidde på naturlige tænder, men kan også sidde på implantater. Dette kaldes en implantatunderstøttet bro. Nabotænderne til den mistede tand (bropillerne) bliver i en brobehandling forsynet med omsluttende tandrestaureringer. Disse udføres i et meget stærkt og holdbart materiale, som har form og facon som naturlige tænders kroner.
En bro har til formål at erstatte tandtabet samt at give nabotænderne en forøget styrke. Den laves i et laboratorium af en dentaltekniker og produceres, som tidligere nævnt, i materialer med en udtalt styrke og modstandsdygtighed over for de voldsomme kræfter, som disse restaureringer vil blive udsat for i mundhulen. En bro er oftest lavet i et materiale bestående af enten ren metal (guldlegering), ren keramik eller en kombination af disse.
Hvornår vil man vælge henholdsvis et implantat eller bro?
For at det overhovedet er en mulighed at lave en bro, skal man som minimum have 2 nabotænder, som broen kan hænges op på. Derfor vil man aldrig kunne erstatte den bageste tand i tandrækken med en bro, da man vil komme til at mangle den bageste bropille. Derfor vil man her altid vælge at erstatte en eventuel tand med et implantat, hvis patienten ikke ønsker at undvære den. Ligeledes vælger tandlægen oftere en implantatløsning, hvis nabotænderne til den mistede tand er helt intakte.
Dette skyldes, at man ved implantatbehandling ikke involverer nabotænderne, som er tilfældet i en bro-løsning. Derimod er der hyppigere tendens til at vælge at behandle et tandtab med en bro, såfremt nabotænderne er destruerede og/eller forsynede med store fyldninger. Rationalet er, at nabotænderne her vil kunne nyde gavn af at få en omsluttende kronerestaurering, som er tilfældet, når der laves bro.
Ligeledes vil en broløsning også favoriseres, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kæbeknogle til at kunne indsætte et implantat, og en eventuel knogleopbygning er umulig eller meget vanskelig at udføre.
Hvorfor er en bro så dyr?
Man skal være opmærksom på, at dette er en behandlingsform, som består af mange delprocesser og involverer mange mennesker. Som patient ser man kun en lille del af, hvad der sker. Læs mere om dette i næste afsnit om hvordan en bro laves.
Hvordan laves en bro?
En bro er lavet af nogle meget kostbare materialer i en meget tidskrævende proces såvel for tandlægen som for tandteknikerens team af folk. I de fleste brotyper er den væsentligste bestanddel ofte guld.
Hos tandlægen (ca. 2 timer)
Inden behandlingen påbegyndes, tages der et røntgenbillede af bropillernes rodspidser for at sikre sig, at der ikke er infektion omkring rødderne og at der ikke er andre årsager til, at man ikke kan udføre behandlingen. Herefter lægges en bedøvelse, så der kan blive behandlet smertefrit.
Når bedøvelsen er lagt, tages et aftryk af tænderne, inden de beslibes, så man har en form af ”intakte” tænder. Aftryksmaterialet ligger i en ske lavet i metal formet som en tandbue. Aftryksmaterialet er blødt og hærder efter ganske kort tid.
Nabotænderne slibes i omkredsen, og de slibes til i højden, så der fås en stubform af de rette ønskede dimensioner, som favoriserer langtidsholdbarhed af broen. Når bropillerne er færdigslebet, skal slibegrænsen frilægges. Det vil sige, at afgrænsningen, hvor tænderne er slebet til mod tandkødet, skal være helt synlig, så der ikke er nogen tvivl for teknikeren om, hvor præcist denne går til. Dette er af afgørende betydning for, at der fås en bro tilbage fra teknikeren, der går lige til slibegrænsen. Ved høj præcision af broen opnår man, at denne er meget mere modstandsdygtig overfor huller/caries og der ses generelt færre gener, efter at behandlingen er overstået. Grænsen frilægges ved, at der stoppes to tynde tråde ned i tandkødslommerne omkring bropillerne under tandkødsranden. Den første tråd er lidt tyndere end den næste.
Trådene fjernes efter få minutter, hvor de har skubbet tandkødet ganske lidt til side fra tanden, hvorved slibegrænsen blottes og fremstår meget tydeligt. Herefter sprøjtes der aftryksmateriale ned langs slibegrænsen, og en ske fyldt med aftryksmateriale sættes ind i munden i den aktuelle kæbe. Det tager ca. 5 minutter, førend det hærder. Herefter tages aftrykket ud, og det kontrolleres, at kvaliteten af aftrykket er godt. Der tages et aftryk i et hurtigt hærdende materiale af den modsatte kæbe, for at tandteknikeren kan se, hvordan patientens sammenbid er for at den endelige bro har den korrekte dimension i munden og ikke er for høj etc.
Efterfølgende skal tandlægen lave en midlertidig bro (et provisorium), som skal fungere, indtil den endelige bro kommer tilbage fra tandteknikeren, hvilket godt kan tage op til 14 dage. Den midlertidige bro sikrer også, at tænderne ikke flytter sig i ventetiden på den nye bro. Flydende plastik sprøjtes ned i det første aftryk, der blev taget, før der blev slebet på tænderne, og dette sættes nu på plads i munden. Den flydende plastik hærder inden for ca. 1 minut og aftrykket kan nu fjernes, og den midlertidige bro i plastik er nu helt hård. Denne pudses og tilpasses og cementeres nu med noget midlertidigt cement, som gør den midlertidige bro nem at fjerne igen.
Efter besøg hos tandlægen kan i og omkring bropillerne være lidt ømhed, som forsvinder få dage efter.
Tandlægen sender nu med bud aftrykket til teknikeren på dentallaboratoriet, som skal lave selve broen.
Hos tandteknikeren (1-2 uger):
Her udstøbes aftrykkene fra tandlægen til gips-modeller. Når modellen med de præparerede tænder er støbt ud i gips, skal slibe-grænsen fritlægges, hvorfor der med en lille fin kniv fjernes gips på modellen, så broens afgrænsning er helt entydig. Ved en metal/keramik-bro eller en MK-bro støbes der et metalstel ud i en højædel guld-legering. Efter guld-stellet er klar og finpudset, skal en keramikkunstner bemale det med porcelæn, så det ligner naturlige tænder, hvorefter porcelænet brændes. Porcelænspålæggelsen og brændingen udføres over mange omgange og er et meget vanskeligt og tidskrævende arbejde. Denne proces kræver mange års erfaring og højteknologisk udstyr for at kunne opnå et kosmetisk ideelt resultat, som også har den nødvendige præcision. Dette er altafgørende for, om en bro kommer til at se levende ud. Alle kender udseendet af en helt død krone eller bro, som intet spil har i sig, og ingen er i tvivl om, at det er en kunstig tand. Inden broen er færdig hos tandteknikeren skal en specialist tilpasse broen til patientens bid, så den ikke er for bred eller for høj men passer nøjagtigt til nabotænderne og til patientens tandsæt. Som en sidste ting inden broen kan afsendes til tandlægen, skal den ind i en keramikovn og blankbrændes, så den er helt glat og fin.
Hos tandlægen (ca. 45 minutter):
Når broen er blevet leveret hos tandlægen fra tandteknikeren, skal broen først prøves på. Tandlægen kontrollerer, at den passer i formen, kanttilslutningen og i biddet og, at samtlige anvisninger er blevet efterlevet. Er tandlægen tilfreds, skal broen fæstnes med en særlig stærk cement. Efter cementering af broen fjerner tandlægen et eventuelt cementoverskud og broen tilpasses nu en sidste gang, for at det funktionsmæssigt er helt ideel. Herefter kan broen bruges, fuldstændig som var det patientens egne tænder.
Hvor lang tid holder en bro?
En bros levetid afhænger af mange forskellige faktorer. Det kan eksempelvis være mundhygiejne, deriblandt brug af tandtråd, bidkraft, tænderskæren (bruxisme), hvilken type bro der er tale om, hvor broen er produceret, materialevalg, materialetykkelse etc.
Generelt kan man sige, at efter 15 år fungerer ca. 3 ud af 4 broer stadig i munden. Men hvis omstændighederne er dårlige, og flere af ovenstående uheldige faktorer er i spil, kan en bro godt holde kortere.
Der er en garanti på at al fast protetik udført på tandlægeklinikken på minimum 2 år, med mindre andet er aftalt med tandlægen.
Forskellige typer af broer
Der findes mange forskellige typer af broer. Her nævnes de som udføres på tandklinikken:
MK-bro
Denne brotype er lavet af en inderkappe bestående af en højædel guldlegering, hvor der er brændt porcelæn udenpå. Denne type bro er meget holdbar og har været brugt igennem mange år. Der kan opnås en meget fin kanttilslutning med denne type bro. Æstetisk og kosmetisk kan man ligeledes opnå en fint resultat. Dog i fronten (fra hjørnetand til hjørnetand) vælges oftere og oftere en fuldkeramisk procerakrone såfremt, at den ikke skal erstatte mere end én tand.
Fuldkeramisk bro
Denne kronetype har som MK-broer også en inderhætte. Denne består dog ikke af metal som MK-broen, men derimod af et meget stærkt og holdbart keramisk materiale kaldet Zirconia. Dette har den unikke fordel, at inderkappen er hvid, og dermed er der ikke et sort/mørkt materiale under porcelænet, som kan give et mørkt gennemskin igennem porcelænet eller et ”dødt” udseende. Fuldkeramiske broer eller Procera broer har et meget mere levende udseende. Denne type af højæstetiske og kosmetiske broer er ved at vinde stor indpas i Danmark men er en nyere type af broer, hvorfor der endnu ikke er så mange tandlæger, der laver disse endnu. Man bruger endnu kun denne type af broer, når kun én enkelt tand skal erstattes.
Guldbro (finér-bro)
Guldbroen er den ældste form for bro-type, som tandlæger har benyttet sig af i hundredvis af år. Denne type af broer udmærker sig ved at være ”blød” og rar at bide på, har god kanttilslutning og kræver kun, at nabotænderne beslibes ganske lidt, idet materialet er så stærkt, at det kun kræver ganske lidt plads, helt ned til 0,5 mm. Ulempen ved en guldbro er dog, at den ikke er hvid eller tandfarvede, hvorfor flere og flere fravælger denne type. Mange ønsker kun at have tandfarvet restaureringer i munden.
Billige broer og kroner/ Billige MK-broer og MK-kroner
Flere og flere patienter efterspørger kroner og broer til en billigere pris, hvorfor der er mange tandlæger, der forsøger at finde mulige løsninger på at kunne reducere de høje produktionsomkostninger for netop at kunne levere billigere kroner og broer til patienterne.
Det er dog vigtigt, at man som patient og i denne sammenhæng forbruger skal være kritisk og klar over, at når prisen på en MK-krone og MK-bro er væsentlig billigere end normalt, så er det heller ikke det samme produkt i samme høje kvalitet, som man får leveret, som havde det været til en højere pris. Dette er der desværre mange tandlæger, der glemmer at oplyse. Hvis tandlægerne sælger meget billige kroner og broer, er det, enten fordi disse ikke indeholder højædle metaller (guld) som de danske kroner og broer – altså såkaldte lavædle arbejder, eller kronerne og broerne kommer fra lande såsom Kina eller Bulgarien.
Et stigende antal danske tandlæger vælger at sende deres aftryk og teknik til kroner og broer til udenlandske dentallaboratorier oftest beliggende i Østeuropæiske lande eller Fjernøsten, hvor arbejdskraften er billigere. Desværre er kvaliteten af det arbejde der returneres heller ikke helt på niveau med de dygtigste skandinaviske tandteknikere. Ofte mistes en del af kommunikationen, da en anselig del af disse udenlandske teknikere ikke taler særlig godt engelsk. Ligeledes tager det længere tid, førend kronerne er klar til cementering grundet de store afstande.
Det samme gælder det kosmetiske resultat, hvilket ligger en del under de bedste skandinaviske tandteknikere, som vi på klinikken generelt benytter os af. Der er ikke i disse lande på samme måde tradition for en perfekt æstetik og kosmetik som her i Danmark.
Se hvad vore patienter synes om os
Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
| mandag | 8:00 — 17:00 |
| tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| onsdag | 8:00 — 16:00 |
| torsdag | 8:00 — 17:00 |
| fredag | 8:00 — 14:30 |
| lørdag | Lukket |
| søndag | Lukket |
