Kosmetisk plast
Til tænder

Lær om god kosmetisk tandpleje
Kosmetisk plast er en behandling, som involverer, at en knækket, skadet eller misfarvet tand repareres med et plastmateriale, som tandlæger kalder komposit.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Kosmetisk plast limer sig fast til tanden, hvorfor det giver en anelse øget styrke modsat sølvamalgam.
Kosmetisk plast på fortænder kan på nogle måder sammenlignes lidt med porcelænsfacader, men plastbehandlingen laves med kun 1 behandling, hvor porcelænsfacader udføres dels hos tandlægen og dels hos tandteknikken.
Sammenlignet med andre kosmetiske tandbehandlinger, hører plastbehandling til den nemmere udførlige og derfor billigere type af behandlinger.
På fortænderne er plast, udover at blive brugt til at fylde huller i tænderne, også ofte brugt til kosmetiske formål. Såsom mindske misfarvninger eller reparere, hvis der er slået en flig af tanden. Nogle gange bruger man ligeledes plast til at lukke et mellemrum mellem fortænderne eller til decideret at ændre tændernes form, så de fremstår mere ensartede og lige.
Mange er meget kede af at have de sorte sølvamalgam fyldninger, hvorfor det er en mulighed at skifte de mørke sølvfyldninger til en mere æstetisk og kosmetisk løsning. Plastfyldninger holder i mange år førend, de skal repareres, hvoraf den mest afgørende faktor for levetiden er din mundhygiejne. Hvis tænderne ikke har caries, er det ofte slet ikke nødvendigt med lokalbedøvelse.
Sådan bruger du tandtråd
Hold tandtråden på den måde, som du foretrækker det. Den mest almindelige måde er at vikle tandtråden omkring din højre og venstre langefinger. Træk den stram og benyt da dine pegefingre til at guide tandtråden derhen, hvor den ønskes. Du kan også vikle tandtråden omkring dine pegefingre og bruge tommelfingrene som guide. Hvis du har en bro, som skal rengøres, brug da den type af tandtråd, der hedder ”superfloss”.
Hvordan du griber fast i tandtråden, er ikke så afgørende som, hvordan du vælger at bruge den. Hvis ikke du kan finde den rette metode, der passer dig, så spørg da din tandlæge eller tandplejer om hjælp til at finde den rette metode for netop dig.
- Hold tandtråden, så du kun har et kort stykke af tråden til at arbejde med.
- I en savende bevægelse skal du guide tandtråden ned igennem det hårdeste punkt mellem tænderne (kontaktpunktet). Tandtråden skal ikke mases hårdt op i tandkødet, da dette kan forvolde skade.
- Hold tandtråden omkring forsiden og bagsiden af tanden, så tråden danner et ”C”. Hermed vikles tråden omkring hele fladen og kan rengøre her.
- Forsigtigt bevæges tandtråden ned mod- og et godt stykke under tandkødsranden.
- Med et fast tryk gnides tråden forsigtigt op og ned under tandkødsranden langs tandens flade uden at øge vold mod tandkødet. Herved skrabes plakken væk, og der fjernes også store mængder af den plak, der sidder under tandkødsranden.
- Herefter presses tandtråden nu over mod nabotanden, og den samme procedure gentages her.
- Dette gentages for samtlige mellemrum i hele tandsættet.
Se hvad vore patienter synes om os



Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
mandag | 8:00 — 17:00 |
tirsdag | 8:00 — 17:00 |
onsdag | 8:00 — 16:00 |
torsdag | 8:00 — 17:00 |
fredag | 8:00 — 14:30 |
lørdag | Lukket |
søndag | Lukket |