Tandblegning

Få et hvidere smil

Lær om kosmetisk tandpleje

Få et smukkere, lysere og mere ensartet smil med tandblegning.

Altid høj kvalitet

Tryghed og tid til dig

Misfarvede og gullige tænder kan have betydning for selvværdet og gøre, at man har mindre lyst til at smile. Med en professionel hjemmetandblegning sikrer du dig, at du får det mest langtidsholdbare resultat og at blegningen af tænderne udføres korrekt.

Du kan samtidig være sikker på, at de anvendte blegemidler, overholder Sundhedsstyrelsens krav, således at du er beskyttet mod skader og bivirkninger. I Danmark er det kun tandlæger/ tandplejere, som må foretage en tandblegning, og sælge blegemidler med en koncentration over 0,1 % hydrogenperoxid, som er det virkende stof i blegemiddel.

Det er vigtigt at have for øje når man vælger behandler.

Derfor misfarves tænder

Misfarvninger af tænder kan opstå enten i emaljen eller dentinet (tandbenet). Afhængig af misfarvningens dybde kan blegningsprocessen være mere udfordrende.

  1. Tanddannelsesstadie: Misfarvninger kan forekomme under tanddannelsen, før tænderne bryder frem i munden. Emaljen kan også absorbere organiske farvestoffer fra kost og rygning.

  2. Traumer eller rodbehandling: Tænder, der har været udsat for traumer eller rodbehandling, kan blive grå eller sort misfarvet. Slid over tid kan også få tænderne til at virke mørkere, da emaljen slides og det gullige tandben skinner igennem. I tilfælde af stærkt eroderede eller slidte tænder kan plast eller porcelæn anvendes til at dække overfladen og genoprette tænders udseende og beskyttelse.

  3. Arvelige sygdomme, medicin eller slag på mælketand: Misfarvninger ved tanddannelsen på grund af genetiske faktorer, medicin eller slag på en mælketand kan være dybtliggende og kræve længere blegningstid. I nogle tilfælde er plast eller porcelæn en mere tilfredsstillende løsning.

  4. Kost og rygning: Farvestoffer fra fødevarer og nikotin trænger ind i tænderne på grund af deres porøse overflade. Blegning fjerner organiske partikler fra emaljen, og tænderne genvinder deres naturlige udseende.

Hjemmeblegning med blegeskinner

En hjemmetandblegning bleger tænderne udefra. Her anvendes en gele, som placeres i den dertil fremstillet skinne. Skinnen fremstilles i et blødt gennemsigtigt materiale, og passer nøjagtig til dine tænder. Skinnen kan efterfølgende anvendes igen og igen, hvis der ønskes yderligere blegning. 

Tænderne bleges med en blegegel, som indeholder det aktive stof hydrogenperoxid H2O2. også kaldet Brintoverilte. Der anvendes en meget lav koncentration på 6%, hvilket er den tilladte koncentration i hele EU. Det anbefales derfor heller ikke at købe blegegel via nettet, grundet risikoen for sundhedsskadelige indholdsstoffer, og en for høj koncentration af det aktive stof. 

Blegeskinnen udformes i tynd gennemsigtig akryl og tilpasses præcist til dine tænder. Skinnen sidder til rundt om tænderne og lukker til, så blegegelen ikke kommer ud på tandkødet under blegningen.  Hydrogenperoxid spaltes til frie iltradikaler og vand H2O + {O}. De frie iltradikaler oxideres og nedbryder farvestofferne i tanden til mindre molekyler. Når farvestofferne bliver til mindre molekyler, vil tænderne blive lysere.

Fremgangsmåde

  • Tænderne børstes, så de er helt rene inden de bleges, og der anvendes tt eller mellemrumsbørster.
  • Blegegelen placeres i hver ”tand” i skinnen med en mængde svarende til et tændstikhoved. Skinnen placeres i munden på tørre tænder. Eventuel gel som presses ud af skinnen, når den placeres, fjernes med det samme med et stykke vat e.lig. så det ikke sidder på tandkødet eller synkes.
  • Imens du har skinnen på må du ikke ryge, drikke eller spise. Når du tager skinnen af, skal du børste den og dine tænder med en ren tandbørste uden tandpasta.
  • Man kan sove med skinnen eller anvende den 1-2 gange dagligt i ca. 1 time. Det er individuelt hvor mange uger der er behov for at blege, og det vil vurderes ved eftersynet. Normalt 2-3 uger første gang. 
  • Under blegningen og i et døgn eller 2 efter, kan der i nogle tilfælde opstå isninger i tænderne. 
  • Under en blegning og i dagene efter er tænderne meget modtagelige for farvestoffer og det anbefales derfor, at man holder sig fra farvede mad- og drikkevarer samt rygning i nogle dage efter behandlingen.
  • Der ses rigtig stor succes med tandblegninger og 95 % af de patienter, som får en behandling med tandblegning, er meget tilfredse med resultatet.

Se hvad vore patienter synes om os

Åbningstider

mandag8:00 — 17:00
tirsdag8:00 — 17:00
onsdag8:00 — 16:00
torsdag8:00 — 17:00
fredag8:00 — 14:30
lørdagLukket
søndagLukket

Find vej

Åbningstider